GLA:D - Træning for slidgigt i knæ og hofte

Hos fysioterapeuterne i Hovedgård, kan vi nu også tilbyde at træne knæ og hoftearthorosepatienter efter GLA:D princippet.

Både Annette og Hanne har været på kursus.

GLA:D

Godt liv med arthrose i Danmark, er et koncept, der stammer fra Sverige, hvor mere en 1200 fysioterapeuter og ergoterapeuter har gennemgået konceptet.

Behandlingen er evidensbaseret, og det betyder, at der er videnskabelig dokumentation for at træningen virker på arthrosesmerter i knæ og hofter og derved også på livskvaliteten.

Klinik for fysioterapi i Hovedgård har uddannede fysioterapeuter, der står klar til træne med borgere, der har smerter i knæ og hofter pga. arthrose.

Træningen foregår på små hold, hvor man får en grundig undervisning i øvelserne, overvåges og korrigeres til man kan klare sig på egen hånd.

Øvelserne kaldes NEMEX, som er en forkortelse af NEuroMuscular EXercise. På dansk: neuromuskulær træning. Træningen bygger på biomekaniske og neuromuskulære principper og fokuserer på, hvordan det arthroseramte led belastes. Øvelserne optimerer belastningsforholdene i leddet og udføres i rolig tempo og med høj kvalitet.

Vi tilstræber at man starter på hold, men øvelserne kan sagtens senere laves hjemme med få hjælpemidler.

Træningsprogrammet er individuelt og tilpasses den enkelte ud fra funktionsniveau og mål.

Øvelserne er enkle og kan stort set laves af alle, men udfordringen er kvalitet og kontrol i øvelserne.

Træningen skal gerne følges op af ca. 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. (Gåture – cykling m.m. ).

Træningen kræver ikke henvisning fra lægen, men det vil være billigere, så prøv at tale med lægen om GLA:D kunne være noget for dig.